Træd ind i Cardenau Groups inspirerende verden, hvor vi brænder for at formidle den rige gastronomiske arv og guide kommende generationer gennem en rejse i fødevarernes verden. Vores mål er at vække danskernes interesse for madkvalitet og den kulinariske arv, samtidig med at vi ønsker at bidrage positivt til hele fødevare- og landbrugssektoren.

Kultur, kvalitet, autencitet og samarbejde er vores kerneværdier, som vi bærer med os i alt, hvad vi gør.

Vil du gerne lære mere om den dynamiske familie, der står bag Cardenau Group? Vi er en dedikeret familie, der hver dag driver vores virksomhed med passion og engagement. Sammen stræber vi efter at skabe et univers, hvor madoplevelser og -viden er i centrum i alle henseender.

Francis Cardenau

Francis er først og fremmest kok og det vil han altid være. Efter mange år som restauratør har han brugt de sidste 5 år på at drive en mindre landbrugsproduktion, flere bestyrelsesposter blandt andet for Bocuse d'or og selvfølgelig være med til at drive denne familievirksomhed. 

Francis sørger for at vi altid har styr på tingene, at den franske humor er med i alt hvad vi foretager os og selvfølgelig at vi får noget godt at spise. 

Henriette Cardenau

Henriette har flere uddannelser indenfor coaching både personlig men også i professionelle sammenhæng. Henriette bringer utrolig meget erfaring indenfor rådgivning, personlig og professionel udvikling som vi gør stor brug af i hele familien.  

Derudover er Henriette en visionær leder, som driver vores familie og vores projekter i den retning vi ønsker og ud fra den strategi vi har sat. 

Henriette sørger for at vi altid arbejder med de rette samarbejdspartnere, at vi holder os til vores mission, vision og den gode energi. 

Claire Cardenau

Efter mange år i store virksomheder bringer Claire noget virksomhedsstruktur og strategi ind i vores projekter.

Med roller indenfor digital strategi, produkt management og alle andre aspekter indenfor markedsføring, bringer Claire nogle helt andre kompetencer end resten af familien. 

Claire sørger for at vi arbejder effektivt, ud fra samme strategi, sætter vores fælles mål samt vejen dertil for de forskellige projekter. 

Victor Cardenau

Victor har tildels fulgt sin fars fodspor og har altid været i fødevarebranchen. Victor har i mange år været selvstændig med egen cateringvirksomhed, medejer af en delikatesseforretning, samt mange andre spændende projekter. 

Han bringer utrolig meget erfaring indenfor alle aspekter af det at drive en virksomhed. Han er alt fra vores revisor til projektleder og råvarespecialist.  

Derudover sørger Victor for at vi aldrig løber tør for projekter, idéer, koncepter og byder dagligt ind med et utrolig højt energiniveau.