Cardenau Olivenolie
Seléction Catherine Fogel x CARDENAU - en unik og ekstraordinær olivenolie, der kun kan findes her hos os. Vinder af Platin medalje 2024 LIOOC.
Denne olivenolie er af absolut højeste kvalitet og er skabt med en fælles passion for at levere en sublim smagsoplevelse.
DasRotesRabbit x Cardenau
DasRotesRabbit også kendt som Sarah er skaberen bag vores visuelle identitet og alt vores grafiske materiale.
Lindegaarden x Cardenau
Vores skønne landsted Lindegaarden er et kreativt samlingssted for mennesker der deler samme passion for jorden, dyrkning, grøntsager og gastronomi. Vi har i samarbejde med Ida-Marie både etableret et regenerativt jordbrug hvor der dyrkes grøntsager med eksperimenterende metoder, der er etableret vinmarker, urtebede, frugt og nøddetræer og sidst men ikke mindst er vi en kreativ legeplads for kokke.
Cardenau Langbordsmiddage
Vores langbordsmiddage er et nyt koncept som vi startede i udgangen af 2023. Vi havde lyst til at skabe et rum der gav os mulighed for at fortælle om alle de dejlige råvarer vi bruger, om de producenter vi samarbejder med og ikke mindst give jer et indblik i den klassiske franske kulturarv som vi er vokset op med.
Det har været fantastisk at møde så mange af jer og vi ser frem til et år med mange flere middage.
Le Gourmand ENGROS x Cardenau
Vores samarbejde opstod på baggrund af en fælles vision om at forbedre fødevarekvaliteten i Danmark.
Gastrotools x Cardenau
Med mere end 100 års håndværkstradition har vi udviklet skærebrættet i samarbejde med Gastrotools og en fransk producent syd for Lyon.