Moules frites med grøn salat - muslinger i rosé, sprøde fritter og frisk salat
Opskrifter

Moules frites med grøn salat

Der er noget særligt over moules frites. En ret der er både enkel og generøs på samme tid. Hos os serveres den med hjemmelavede fritter, en grøn salat med syre og friskhed, og muslinger dampet i rosé, smør og urter. Det er en ret, hvor få råvarer får lov at træde tydeligt frem. Vi bruger danske, linefangede blåmuslinger, friske grøntsager og vores egne eddiker til at balancere syren. Det giver en ren, klar smag. Præcis som vi gerne vil have det i vores køkken.

  • Forberedelse 45 min
  • Tilberedning Fritter + moules
  • Portioner 4

Ingredienser

Pommes frites

  • 1 kg kartofler, gerne Agria
  • Groft salt til kogevandet
  • Neutral olie til friture

Moules / blåmuslinger

Grøn salat

  • 1 hoved sprød salat (fx romaine eller hjertesalat)
  • 1 hoved bittersalat (fx julesalat)
  • 1 spsk Merlot eddike
  • 1 spsk Champagne-Ardenne eddike
  • 4 spsk CARDENAU olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Dagen inden: Pommes frites

  1. 1
    Skær kartoflerne i stave og læg dem i koldt, saltet vand natten over. Det trækker stivelsen ud og giver en mere sprød frit.

Næste dag: Pommes frites

  1. 1
    Kog kartoffelstavene i nyt, letsaltet vand, til de er næsten møre. Lad dem damptørre helt.
  2. 2
    Varm olien til 140°C og fritér kartoflerne i 3–5 minutter, til de har sat sig men uden farve. Lad dem køle af.
  3. 3
    Fritér kartoflerne igen ved 180°C lige før servering, til de er gyldne og sprøde. Smag en frit, før du salter, da de allerede har optaget en del salt.

Moules: Muslinger

  1. 1
    Rens muslingerne grundigt under koldt vand. Kassér dem der ikke lukker sig ved et let bank, samt ødelagte muslinger.
  2. 2
    Skær gulerødder, knoldselleri og bladselleri i små tern. Hak skalotteløg, hvidløg og persille (stilke og blade holdes adskilt).
  3. 3
    Varm olivenolie og smør i en stor gryde. Sautér løg, hvidløg, gulerod, bladselleri, knoldselleri, timian og persillestilke ved middel varme i 4–5 minutter uden at tage farve.
  4. 4
    Hæld rosé på og lad det koge igennem et par minutter.
  5. 5
    Tilsæt muslingerne og et generøst kværn peber. Læg låg på og damp i 4–5 minutter. Gør det evt. over flere omgange, så alle muslinger får plads.
  6. 6
    Tag muslingerne op. Reducér fonden, til den er mere koncentreret og cremet. Smag til med Champagne-Ardenne eddike, salt, peber og evt. lidt ekstra smør.
  7. 7
    Læg muslingerne tilbage i fonden, tilsæt hakket persille og vend det hele forsigtigt sammen.

Grøn salat

  1. 1
    Skyl og slyng salaterne grundigt. Riv dem i mundrette stykker.
  2. 2
    Tilsæt først eddikerne og smag til med salt og peber. Vend derefter olien i. En enkel dressing med friskhed og balance.

Servering

  1. 1
    Anret muslingerne i store skåle og fordel fonden generøst over dem.
  2. 2
    Server fritterne helt varme ved siden af og en skål grøn salat med syre og friskhed.
  3. 3
    Det er en ret der samler bordet og er lige så meget en stemning som et måltid.

Serveringsidéer

  • Servér med ekstra persille og et lille kværn peber på toppen
  • Et lille dryp Champagne-Ardenne eddike i fonden lige før servering giver ekstra klarhed
  • Et stykke brød ved siden af er ikke nødvendigt, men altid en god idé

Gode råd fra køkkenet

  • Hold øje med tiden: muslinger skal kun lige åbne sig. For længe og de bliver seje.
  • Reducér fonden uden muslinger i, så du får mere smag uden at overkoge dem.
  • Dress salaten i rækkefølgen eddike først, olie bagefter. Det giver en mere præcis balance.

Det her bruger vi selv

Fordi smagen starter med det, du vælger.

Se hvad vi ellers laver i køkkenet

CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram CARDENAU Instagram
Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.