Moules frites med grøn salat & hjemmelavede fritter - CARDENAU

Moules frites med grøn salat & hjemmelavede fritter

Moules frites med grøn salat – en klassiker fra vores køkken

Der er noget særligt over moules frites. En ret der er både enkel og generøs på samme tid. Hos os serveres den med hjemmelavede fritter, en grøn salat med syre og friskhed, og muslinger dampet i rosé, smør og urter. Det er en ret, hvor få råvarer får lov at træde tydeligt frem.

Vi bruger danske, linefangede blåmuslinger, friske grøntsager og vores egne eddiker til at balancere syren. Det giver en ren, klar smag. Præcis som vi gerne vil have det i vores køkken.

Tid: 45 minutter eksl. udblødning af kartofler | Sværhedsgrad: Middel | Portioner: 4

Ingredienser

Pommes frites

  • 1 kg kartofler, gerne agria
  • Groft salt til kogevandet
  • Neutral olie til friture

Moules eller blåmuslinger

Grøn salat

Sådan gør du

Dagen inden - Pommes frites

Trin 1
Skær kartoflerne i stave og læg dem i koldt, saltet vand natten over. Det trækker stivelsen ud og giver en mere sprød frit.

Næste dag - Pommes frites

Trin 1
Kog kartoffelstavene i nyt, letsaltet vand, til de er næsten møre. Lad dem damptørre helt.

Trin 2
Varm olien til 140°C og fritér kartoflerne i 3-5 minutter, til de har sat sig men uden farve. Lad dem køle af.

Trin 3
Fritér kartoflerne igen ved 180°C lige før servering, til de er gyldne og sprøde. Smag en frit, før du salter, da de allerede har optaget en del salt.

Moules - muslinger

Trin 1
Rens muslingerne grundigt under koldt vand. Kassér dem der ikke lukker sig ved et let bank, samt ødelagte muslinger.

Trin 2
Skær gulerødder, knoldselleri og bladselleri i små tern. Hak skalotteløg, hvidløg og persille (stilke og blade holdes adskilt).

Trin 3
Varm olivenolie og smør i en stor gryde. Sautér løg, hvidløg, gulerod, bladselleri, knoldselleri, timian og persillestilke ved middel varme i 4-5 minutter uden at tage farve.

Trin 4
Hæld rosé på og lad det koge igennem et par minutter.

Trin 5
Tilsæt muslingerne og et generøst kværn peber. Læg låg på og damp i 4-5 minutter. Gør det evt. over flere omgange, så alle muslinger får plads.

Trin 6
Tag muslingerne op. Reducér fonden, til den er mere koncentreret og cremet. Smag til med Champagne-Ardenne eddike, salt, peber og evt. lidt ekstra smør.

Trin 7
Læg muslingerne tilbage i fonden, tilsæt hakket persille og vend det hele forsigtigt sammen.

Grøn salat

Trin 1
Skyl og slyng salaterne grundigt. Riv dem i mundrette stykker.

Trin 2
Tilsæt først eddikerne og smag til med salt og peber. Vend derefter olien i. En enkel dressing med friskhed og balance.

Servering

Anret muslingerne i store skåle og fordel fonden generøst over dem. Server fritterne helt varme ved siden af og en skål grøn salat med syre og friskhed. Det er en ret der samler bordet og er lige så meget en stemning som et måltid.

Fordi smagen starter med det, du vælger.

Back to blog

Leave a comment